DFD skifter navn til Textilia

textilia viskestykke

Per dags dato skifter vi navn til Textilia Group A/S. Navneskiftet sker som et naturligt led i den vækstrejse, vi har været på de seneste år.

En fælles identitet

I de seneste år er flere nye vaskerier blevet en del af koncernen, heriblandt flere svenske. Navneskiftet sker derfor med ønsket om at skabe en fælles identitet på tværs af Danmark og Sverige, ligesom det i højere grad skal markere vores kerneforretning; vask og leje af tekstiler.

I dag har Textilia godt 40 lokationer fordelt rundt i Danmark og Sverige samt en systue i Litauen. Tilsammen beskæftiger de cirka 2500 medarbejdere og leverer forretningsfokuserede løsninger inden for vask og udlejning af tekstiler, måtter og hygiejneservice til kunder fra en bred vifte af brancher.

Nyt navn – samme service og værdier

Da navneskiftet udelukkende er en formalitet, forbliver vores service, løsninger og værdier de samme.

Er du kunde hos os, vil du derfor fortsat have samme dedikerede serviceteam, herunder samme chauffør, som du er vant til.

Også vores bæredygtige ambitioner forbliver de samme. Derfor vil vi fortsætte arbejdet med vores udvalgte verdensmål, herunder arbejde hen i mod at genanvende 100 procent af vores kunders kasserede tekstiler i 2025 gennem konceptet Textilia upcy.

Få TEXTILIA-NYT direkte
i din indbakke

Textilia mappe