Glemmer du noget? Læs om de oversete hygiejne-spots i restauranten

Som travl restaurant kan der nemt opstå helligdage i rengøringsrutinen. Læs her om de oversete, men vigtige områder at komme omkring på hygiejne-tjeklisten.

Langt de fleste restauranter har styr på maden, hvordan den skal opbevares og tilberedes under korrekte og hygiejniske forhold. Men hygiejne handler også om en række andre punkter, som er lige så afgørende i restauranten.

Derfor har vi samlet en række oversete spots.

Har du husket… den rette opdeling?

Lokalerne i restauranten – spiseområde, køkken, lager og toiletter – skal have en passende størrelse og være tilpas adskilte til de forskellige​​ aktiviteter, så der kan gøres ordentligt rent, og der ikke opstår hygiejniske problemer. Det gælder for eksempel mellem produktionsvaske til fødevarer og håndvaske til håndhygiejne, mellem affaldsrum og rum med råvarer samt mellem døre til toiletter og områder, hvor madvarer opbevares og bearbejdes.

Har du husket… køkkenudstyret?

De fleste kokke er udmærket klar over, at maskiner, udstyr og inventar naturligvis skal holdes rene. Men I skal også lige huske at få afsat tid til det på de travle aftener. For det er vigtigt at få desinficeret alle køkkenmaskiners dele, så der ikke opstår bakteriedannelser.

Der skal tørres af med klude og viskestykker, som er vasket med tilstrækkelig høj temperatur og under de rette, hygiejniske forhold.

Har du husket… kokke- og tjenertøjet?

Et af de oversete områder er personalets personlige hygiejne i forhold til beklædning. Det duer for eksempel ikke at vaske klude og viskestykker, kokketøj og tjenertøj derhjemme sammen med det private vasketøj.

Hvis tekstilerne ikke vaskes ved den korrekte temperaturer, giver det bakterier gode betingelser for at sprede sig. Hvis du vil undgå den situation, er det mest sikre at vælge et professionelt vaskeri.

Har du husket… at undgå unødvendig kemi?

De produkter, vi bruger i køkken og restaurant kan indeholde få eller mange kemiske stoffer. Men det er vigtigt at undgå unødvendig kemi, da det kan være skadeligt, hvis det overføres til mennesker. Et typisk valg i mange restaurantkøkkener er de farverige engangsklude, som kan fås til billige penge i de fleste supermarkeder. Mange er dog ikke klar over, at kludene afgiver mikroplast, som i værste fald kan ende i maden og optages i kroppen.

I stedet kan du vælge de klude, som kræver mindst mulig kemi, og som ikke afgiver mikroplast. Et eksempel på en miljøvenlig løsning er DFDs Viima-serie [indsæt link], der er baseret på avanceret mikrofiberteknologi. Her undgå du brug af kemi eller sæbe – du skal blot bruge vand. Kludenes effekt svarer til en desinficerende rengøring og har tre gange højere effektivitet end almindelig rengøring. De kan desuden fjerne coronavirus på overflader.

Udover hygiejnedelen vælger mange restauranter Viima-løsningen, da den er bæredygtig og reducerer CO2-udledningen med 72 procent sammenlignet med traditionelle produkter. Læs mere her.

Nysgerrig på design-trends til restauranter? Læs om dem her.

 

Læs mere om vores løsninger til restauranter

Få TEXTILIA-NYT direkte
i din indbakke

Textilia mappe