Vi rapporterer på
vores CSR-indsatser

Du kan følge med i vores samfundsansvarlige indsats, som vi gør rede for i vores årlige CSR-rapporter. Heri kan du blive klogere på vores tilgang til CSR, og læse mere om, hvordan vi har integreret FN's Verdensmål i vores samfundsansvarlige arbejde. 

CSR-arbejdet lægger op til
tæt samarbejde med kunder

Vi har defineret tre primære indsatsområder i vores CSR-arbejde, som lægger op til et tæt samarbejde med kunder, leverandører og andre partnere:

  • Bæredygtighed – vi producerer ansvarligt samt forlænger tekstilernes levetid.
  • Social ansvarlighed – vi samarbejder med kommunernes jobcentre om rekruttering af medarbejdere på kanten af arbejdsmarkedet og sikrer et inkluderende arbejdsmiljø.
  • Miljø – vi mindsker vores påvirkninger på miljøet og klimaet gennem konkrete handlinger.

Verdensmål 17 (Partnerskaber for handling) er centralt i arbejdet for at nå vores ambitioner, som bidrager til en ansvarlig udvikling i verden. Derudover arbejder vi med verdensmålene 6 (Rent vand og sanitet), 7 (Bæredygtig energi), 8 (Anstændige jobs og økonomisk vækst) og 12 (Ansvarligt forbrug og produktion), der indgår som konkrete målepunkter under indsatsområderne.