Job hos Textilia

Kunne du tænke dig at blive en del af en virksomhed med grønne ambitioner, spændende arbejdsopgaver og masser af udviklingsmuligheder? Så skal Textilia måske være din nye arbejdsplads.

medarbejdere i Textilia

En dedikeret servicevirksomhed

Som medarbejder i Textilia bliver du en del af en dedikeret servicevirksomhed, hvor vi samarbejder om at nå vores mål; nemlig at yde den bedste service til vores kunder og gøre en forskel for den grønne omstilling.

Med afsæt i vores kerneværdier – dedikeret, nytænkende og forretningsfokus – arbejder vi konstant på at udvikle nye løsninger, der ikke blot tilgodeser kundernes behov og efterspørgsel, men også miljøet.

Derfor indgår vi i tæt dialog med vores kunder og andre samarbejdspartnere, ligesom vi inspirerer hinanden til at tænke ud af boksen og til at afsøge nye løsninger.

Vi har stort fokus på mangfoldighed og det ses bl.a. på sammensætningen af vores medarbejdergrupper

Alle medarbejdere:
Kvinder

0

Alle medarbejdere:
Mænd

0

Medarbejdere med leder/chef ansvar:
Kvinder

0

Medarbejdere med leder/chef ansvar:
Mænd

0

Textilia medarbejdere ved skærm

En verden af muligheder

Uanset om du har mange års erfaring eller netop er trådt ind på arbejdsmarkedet, er der masser af spændende muligheder i Textilia. Med stillinger inden for alt lige fra produktion og logistik til kontor, salg og forretningsudvikling tilbyder vi nemlig en bred vifte af karrieremuligheder.

Vi tilbyder desuden en lang række interne kurser, der vil bidrage positivt til din fortsatte udvikling og hjælpe dig med at tage din karriere til nye højder.

Se ledige stillinger

Graduate program

Drømmer du om at tage din karriere til nye højder? Så bliv graduate i Textilia.

Gennem det 2-årige forløb kan du se frem til:

  • at prøve kræfter med projektlederrollen
  • at udvikle dig både fagligt og personligt
  • at få en alsidig hverdag med mange forskellige kontaktflader
  • et forløb fyldt med samarbejde og sparring
  • at få ansvar og indflydelse fra dag ét

Dine projekter vil blive sammensat ud fra dine kompetencer, og gennem forløbet sørger vi for, at du får en god forretningsforståelse samt masser af praktisk erfaring, der klæder dig godt på til en spændende fremtid.

Vi rekrutterer graduates løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Har du spørgsmål til programmet, er du altid velkommen til at kontakte vores HR-chef, Rikke Hansen, på e-mail: rbh@textilia.dk.

Søg stillingen

Elever

I Textilia vil vi gerne være med til at udvikle morgendagens talenter. Derfor ansætter vi året rundt elever inden for forskellige fagområder – både til kontor og produktionen.

Elevforløbet strækker sig typisk over to år og byder på arbejdsopgaver, der supplerer den teoretiske viden, du får gennem dit skoleophold.

Gennem forløbet vil du opnå stærke forretningsmæssige kompetencer, der giver dig en solid erhvervserfaring. Efter endt uddannelse vil der derfor være gode muligheder for at fortsætte din videre karriere i Textilia.

Er du interesseret eller har du spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til vores HR-chef, Rikke Hansen, på e-mail: rbh@textilia.dk.

Chauffører

Vores chauffører spiller en afgørende rolle i hverdagen, og vi er derfor altid på udkig efter nye dygtige chauffører.

Som chauffør bliver du ikke blot ansvarlig for at levere vores kunders løsninger, du bliver også et vigtigt ansigt udadtil. Derfor er det afgørende, at du besidder et godt servicegen og trives med kundekontakt.

Med vaskerier fordelt i hele landet har vi sikkert en lokation, der passer dig. Vil du vide mere? Så er du altid velkommen til at kontakte en af vores lokale afdelinger for at høre mere om mulighederne.

Find lokation
Glade medarbejdere i produktionen

En mangfoldig arbejdsplads

I Textilia er der plads til alle. Vores medarbejdergruppe består af vidt forskellige mennesker, og vi ser de mange forskelligheder inden for alder, etnicitet, køn og faglighed mv. som en stor styrke.

Som medarbejder hos os får du dermed sagt en hverdag fyldt med en masse spændende mennesker, der har baggrunde og erfaringer fra hele verden.

Ansvarlighed hele vejen rundt

I Textilia tager vi ansvar for både mennesker og miljøet, og det er vores verdensmålscertificering et bevis på.

Verdensmålscertificeringen fungerer som rettesnor for vores bæredygtige udvikling – en udvikling, der ikke blot skal tilgodese miljøet, men også vores medarbejdere.

Derfor sætter vi mål for trivslen og vores uddannelsesindsatser samt respekterer, at der er andet i livet end arbejde. Vi tror nemlig på, at glade, afbalancerede og motiverede medarbejdere er nøglen til et sundt arbejdsliv og til de gode resultater.

Læs mere
Textilia medarbejdere i stol

Arbejdsmiljø

Et trygt og sikkert arbejdsmiljø er afgørende for vores medarbejders trivsel – og for at vi kan nå vores mål.

Derfor gør vi, hvad vi kan for at passe på hinanden. For hos os skal ingen lide fysisk eller psykisk overlast i hverdagen, og vi foretager derfor årlige trivselsundersøgelser.

Som medarbejder i Textilia bliver du desuden en del af en uformel kultur, hvor der er højt til loftet, og hvor alle uanset stilling og anciennitet kan være kilden til en ny forretningsidé.