Mundbindspartner til kokkekonkurrencen Rising Star

​Sol over Gudhjems kokkekonkurrence Rising Star er for talentfulde unge kokke fra nogle af landets bedste restauranter. Selvom coronakrisen har skubbet lidt på planerne, løber den nu endelig af stablen d. 27. og 28. marts, hvor TV2’s regionale kanaler viser dysten.

De fire kokke, der skal dyste om sejren, er Luca Alticozzi fra Henne Kirkeby Kro, Kasper Klitten Byrsing fra Restaurant Sletten, Amanda Peldrup Grønning fra Dragsholm Slot og Eigil Bundsgaard Jensen fra Hotel Frederiksminde.

Gennem mange år har Textilia støttet dansk gastronomi, og derfor er det også hårdt at se, hvordan mange restauranter kæmper i denne tid.

Divisionsdirektør i DFD Martin Kjær Hansen fortæller om støtten til konkurrencen:

– Der har været en imponerende udvikling af dansk gastronomi gennem årene, som den målrettede og ambitiøse talentudvikling i kokkekonkurrencer som eksempelvis Sol over Gudhjems Rising Star er med til at understøtte. Inden for de seneste år har vi været vidne til, at også restaurationsbranchen har bevæget sig i en mere bæredygtig retning bl.a. vha. et øget fokus på madspild i køkkenerne. Textiliass bidrag til Rising Star er behagelige stofmundbind, der er en del af vores koncept Textilia upcy. Mundbindene er genanvendelige og understøtter dermed et ansvarligt ressourceforbrug.

Du kan heppe på din kandidat og følge med på TV2’s regionale kanaler d. 27. og 28. marts.

Få TEXTILIA-NYT direkte
i din indbakke

Textilia mappe