Vores CSR-rapport for 2021 er klar!

I rapporten præsenterer vi vores samfundsansvarlige resultater for 2021, heriblandt hvordan vi arbejdede mod en grønnere fremtid og sikrerede vores medarbejderes jobs i en krisetid.

2021 var endnu et år i coronakrisens tegn, og tilpasning har derfor været et gennemgribende nøgleord – ikke bare hos os, men også hos vores kunder.

Store udsving i leverancerne udfordrede hverdagen i Textilia, men beviste samtidig også vores evne til at reagere hurtigt, når det virkelig gælder. Når vi kigger i bakspejlet, er det derfor også med en vis stolthed. En stolthed over vores dedikerede medarbejdere, der på trods af svære vilkår har ydet en enorm flot indsats.

Fortsat fart på den grønne omstilling

På trods af pandemien har vi haft fuld fart på den grønne omstilling og udviklingen af bæredygtige løsninger, og vores mål er derfor stadig det samme; nemlig 100% genanvendelse af kasserede tekstiler i 2025.

I 2021 formåede vi sammen med vores kunder at genanvende 40 % af de kasserede tekstiler, og vi producerede desuden mere end 325.000 Textilia upcy-artikler.

Tre indsatsområder

I Textilia lægger det samfundsansvarlige arbejde op til tæt samarbejde med vores omverden. Dette gjorde sig også gældende i 2021, hvor vi sammen med kunder, leverandører og andre partnere arbejdede aktivt på at gøre en forskel inden for følgende indsatsområder:

Bæredygtighed

Gennem vores indsatser inden for bæredygtighed bidrager vi til en positiv samfundsudvikling gennem ansvarlig forbrug og produktion ved at forlænge tekstilernes levetid i form af upcycling.

Social ansvarlighed

Vores indsats inden for social ansvarlighed handler om mennesker; både vores medarbejdere og de mennesker, der optræder i vores samlede værdikæde.

Miljø

Indsatserne inden for miljøområdet handler om, at vi gennem konkrete handlinger vil mindske vores påvirkninger på miljø og klima.

Læs meget mere om vores arbejde med indsatsområderne i CSR-rapporten.

CSR-rapport 2021
Læs rapporten

Få TEXTILIA-NYT direkte
i din indbakke

Textilia mappe